Hofte, knæ og fod

Når vi bliver ældre (efter 30 års alderen), begynder muskler, sener, knogler og led at miste elasticiteten og har nemmere ved at blive irriterede under eller efter de har været belastede. Og derfor opstår mange tilfælde af smerter i hoften hos voksne (35-40 år), når du dyrker idræt eller sport, men også ved helt almindelige dagligdags aktiviteter, hvor hoften kommer i yderstilling.

Det kan for eksempel være aktiviteter, som at stå på eller af en cykel, stige ind og ud af bilen, eller hvis du har siddet for meget på hug i haven og luget ukrudt.

Smerterne kan skyldes forstrækning i en muskel eller et senefæste, irritation af slimhinden eller en slimsæk eller decideret skade på brusk eller ledlæbe.

Hos mange af dem, der oplever smerter i hoften, vil smerterne skyldes begyndende artrose (slidgigt).

Smerter i hoften hos unge og yngre mennesker (under 35 år) opstår som regel ved et vrid, en overbelastning eller ved irritation af muskler, sene, slimsæk eller ledbånd.

Hos meget aktive idræts- eller sportsfolk kan det være afklemning mellem lårbenshalsen og hofteskålen, som sker i yderstillinger (som regel at gå i hug, eller når knæet føres hen over brystkassen), og det kan medføre irritation eller skade på ledlæben og/eller ledbrusken.

Dine smerter kan stamme fra mange steder omkring hoften:  Selve hofteleddet, muskler, sener eller slimsæk omkring hoften, ryggen eller bækkenet.

I nogle tilfælde kan hofteproblemer skyldes små eller større bygningsfejl (hoftedysplasi), som først begynder at give symptomer senere i livet efter flere års belastning.

Smerter i knæet opstår som regel i forbindelse med et vrid eller et fald. Akutte smerter  kan stamme fra en skade på en af knæets mange dele, eller smerterne kan kommer fra andre områder af kroppen fx fra hoften eller anklen.

Aktiviteter som skiløb, idrætsaktiviteter og helt almindelige dagligdagsaktiviteter kan udløse akutte knæsmerter.

Det er dog de færreste knæskader, som skal opereres eller behandles akut. Kun ved brud på knogler eller ved en særlig type ledbåndsskade skal skaden behandles akut. Alle andre skader kan godt vente i nogle dage eller uger inden videre behandling.

Slidgigt

Sliddet på knæledet kan ske forskellige steder: Både mellem knæskallen og lårbenet og mellem lårbenet og skinnebenet. Ved store slidforandringer vil man gradvist udvikle en krumning af knæet også kaldet hjulben.

Slidgigt i knæet kan komme med alderen, og det er helt almindeligt at udvikle slidgigt i et led fx knæet, når man bliver ældre.

Men der findes dog flere risikofaktorer, som kan biddrage til at man udvikler slidgigt i knæet.

Gener kan have betydning, og derfor får nogle familier oftere slidgigt end andre.

Voldsom overvægt kan belaste knæleddet og dermed have betydning.

Ens arbejde kan belaste knæet. Det er oftest arbejde, hvor man går meget eller arbejder meget på stiger.

Hvis man dyrker sport. Det er især sport, som alpint skiløb og håndbold, der kan øge belastningen på knæleddet.

Hvis man har haft tidligere skader. Risikoen for at få slidgigt øges især efter korsbånds- og meniskskader, og hvis der har været efterfølgende operationer for skaderne.

Din kiropraktor kan diagnosticere slidgigt ved en røntgenoptagelse af dit knæ, og I kan sammen lægge en plan for at minimere smerterne med øvelser og GLA:D træning.

Smerter i underben og fod

Akutte smerter i underben kan opstå ved, at du vrider om på anklen under løb eller ved, at du glider på et glat underlag, men de kan også opstå ved eksplosive afsæt som for eksempel i badminton eller tennis.

Det er en naturlig aldersudvikling, at et led slides, og det kan desværre give problemer, når man bliver ældre. Jo tidligere i livet slidforandringerne opstår, jo værre kan det overordnet siges at blive. Der findes endnu ikke nogen medicin, der kan kurere slidgigt i led. Den medicin vi har i dag er kun lindrende.

Platfod, Severs syndrom og hælspore

Platfod betegner den tilstand, hvor den længdegående svangbue forsvinder på indersiden af foden. De fleste små børn er platfodede, og hos de fleste børn rettes deres platfod op i takt med, at fodens og underbenets muskler bliver stærkere. Nogle børn forbliver platfodede, og man kan, når de bliver 5-6 år, begynde at træne muskulaturen omkring foden for at korrigere problemet.

Sevèrs sygdom betegner den smertefulde gene, som mærkes på den bagerste del af hælbenet. Skaden opstår, når barnet ved gentagen belastning forstyrrer hælbenets vækstzone. Tilstanden rammer ofte de ældre børn eller teenagere, og der vil over tid ske en gradvis forværring af smerten, så barnet vil være begrænset i fysisk aktivitet.

Hælspore er en ubehagelig tilstand, der giver ømhed eller smerter under hælen eller svangen. Hælspore er en betændelsestilstand i svangsenen, der som oftest skyldes en overbelastning af foden. Det betegnes ofte også som svangsene betændelse eller planter fasciitis. Der kan dog være mange forskellige konkrete årsager til denne smertefulde irritation, lige fra forkert fodtøj til overdreven løbetræning eller lignende overbelastning. Hælspore kan gå i sig selv med tiden, men det tager lang tid. Hvis du gerne vil af med smerterne før tid, så skal der behandling til.

Hvis du mistænker, at du har en hælspore, så kontakt os gerne, så vi kan undersøge dig enten med en ultralydskanning eller et røntgenbillede og sammen kan vi planlægge den rette behandling. Du vil ligeledes få øvelser, der kan hjælpe helingsprocessen.