Kiropraktisk Klinik i Kolding har mange års erfaring, når der er tale om smerter eller skader i bevægeapperatet.
Vi er et team af 5 kiropraktorer, fysioterapeuter og massør, som er klar til at tage godt imod dig. På klinikken har vi eget røntgenanlæg, Ultralyds skanner, trykbølge apparat og K-Laser samt bruger Dry needling og akupunktur.
Vi har tværfaglige konferencer på klinikken, hvor vi drøfter behandingsforløb forudsat, at vi har patient samtykke og vi har vidensdeling i fælles forum. Vi arbejder i henhold til de nationale kliniske retningslinjer, der er udarbejdet på det muskuloskeletale område. Vi lægger stor vægt på efteruddannelse, og holder os opdaterede på den seneste forskning for at give dig den bedst mulige behandling.
Behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, massør
Hvorvidt du skal behandles med massage af vores dygtige massør, eller om du skal i behandling hos en kiropraktor, kommer helt an på karakteren af din tilstand, hvor smerten sidder og, hvordan den op opstået.
Er der tale om en sportskade, eller er der behov for genoptræning efter en ulykke, vil du som oftest blive behandlet af en fysioterapeut.
Vores kiropraktor vil ved den første konsultation stille en række spørgsmål for at finde frem til årsagen til problemet. Vi bygger vores behandlinger på grundige undersøgelser, optagelse af patienters sygehistorie og, hvis nødvendig, røntgenundersøgelser.