Lokale smerter i brystkassen er ofte et udtryk for belastningsrelaterede smerter og provokeres typisk ved tryk på rygsøjlen, belastning og bevægelse. Der kan være flere typer årsager til smerter i brystkassen, men de typiske årsager er spændinger, fysisk belastning, psykisk stress i hverdagen eller andre livsstilsfaktorer.
Din kiropraktor vil undersøge om du har et facetledssyndrom, dvs. om et eller flere af dine facetled imellem skuldrene sidder fast. Tillige undersøges, om du har muskelspændinger i området imellem skulderbladene.
Når du kommer i behandlingsforløb, vil kiropraktoren fokusere på at udelukke mistanken om egentlig sygdom, afklare mulige årsager til smerterne, behandle dig og vurdere effekten af behandlingen. Mange patienter vil opleve, at få tilpasninger i hverdagen kan få smerterne til at forsvinde eller lindres, så de gode perioder forlænges. Hvis du gennem forløbet ikke oplever bedring, vil kiropraktoren efter fire uger henvise dig til egen læge for videre vurdering.
Copyright © Kiro Kolding 2023 | Cookiepolitik