Med virkning fra 1. januar 2002 er Ligningsloven ændret, så arbejdsgiveren kan få fuldt skattefradrag for udgifter til medarbejdernes kiropraktorbehandlinger.
Det gælder, uanset om virksomheden betaler direkte for behandlingen eller indirekte via en forsikringsordning. Skattefradraget, der kan sidestilles med andre driftsudgifter, gælder også for selvstændige erhvervsdrivende.
Det er skattefrit for medarbejderen at få betalt behandlinger hos en kiropraktor af sin arbejdsgiver.