Hvad kan vi hjælpe med?​

​Dit helbred og velvære er det primære mål med vores behandling.

Hovedpine/svimmelhed

Hovedpine er utrolig hyppigt forekommende. Næsten alle mennesker har på et eller andet tidspunkt af deres liv prøvet at have hovedpine. Der findes mange former for hovedpine. I den Internationale Hovedpine Klassifikation er der beskrevet 12 grupper, hver med flere undergrupper

​Her er beskrevet de typer hovedpine, der reagerer bedst på kiropraktisk behandling. Det er vigtigt at pointere, at disse typer hovedpine i mange tilfælde overlapper hinanden i den såkaldte kontinuum-model, således at man kan have f.eks. en grad af migræne sideløbende med både nakke- og spændingshovedpine.

Nakkehovedpine (cervicogen hovedpine) er typisk lokaliseret til baghovedet, ofte med udstråling til pande- og øjenregionen. Smerterne kan dog også være mere diffuse og kan variere i intensitet fra let til svær hovedpine.

Der er som regel også smerter eller spændinger i nakken. Denne type hovedpine skyldes fastlåsning af de små led øverst i nakken samt spænding af de omkringliggende muskler.

Medvirkende faktorer til udviklingen af nakkehovedpine kan bl.a. være dårlig holdning, ensformige arbejdsstillinger eller gentagne bevægelser.

​Videnskabelige undersøgelser har vist god effekt af manipulationsbehandling på denne form for hovedpine.

Spændingshovedpine er karakteriseret ved let til svær hovedpine, ofte lokaliseret til begge sider af hovedet. Mange beskriver hovedpinen som et bånd, der strammer rundt om hovedet. Hovedpinen er typisk konstant og langvarig og skyldes spændinger i nakke- og skuldermuskulaturen.

Der er desuden ofte manglende bevægelighed af leddene i nakken og den øvre del af ryggen. Spændingshovedpine kan opstå af de samme årsager som nævnt under nakkehovedpine.​

Migræne er karakteriseret ved en kraftig pulserende hovedpine, der oftest er lokaliseret til den ene side af hovedet. Migrænen kommer i anfald á timer til dages varighed. Hos kvinder kan hormonelle ændringer ifm. menstruation, graviditet eller overgangsalder være af betydning. Kvalme, opkast samt overfølsomhed overfor lyd og lys er typiske symptomer ved migræne. 

Desuden er hovedpinen så kraftig, at enhver form for aktivitet forværrer den. Almindelig smertestillende medicin har ingen effekt på migrænen ved anfald, men nogle migrænemidler lindrer. 

Migræne med aura er en særlig form for migræne. Aura betyder, at patienten før hovedpinens indtræden får symptomer så som synsforstyrrelser, susen for ørerne eller snurren i arme og/eller ben, der typisk varer 20-30 minutter.

Først herefter begynder hovedpinesmerterne.


​Nogle mennesker med migræne har god lindrende effekt af kiropraktisk behandling.​

Svimmelhed fra nakken, øresten eller Ménière`s sygdom?

Svimmelhed fra nakken

​Menneskets evne til at holde balancen styres af et kompliceret samspil mellem synet, nerver i muskler og led i kroppen (særligt i nakken) samt af balanceorganet i det indre øre. Svimmelhed kan opstå pga. sygdom eller ændret funktion i et eller flere af disse systemer.​ Ud over at være svimmel, kan man have andre symptomer såsom nedsat hørelse, øresusen, kvalme og opkastninger.

Da der kan være mange årsager til svimmelhed, er det vigtigt for kiropraktoren at finde årsagen og ikke mindst udelukke alvorlig sygdom. En grundig sygehistorie og undersøgelse skal derfor altid iværksættes, når der klages over svimmelhed.

Øresten

Langt de fleste akutte tilfælde af svimmelhed skyldes sygdomme i det indre øre.Jo voldsommere svimmelhed, jo større sandsynlighed for, at der er tale om sygdom i øret. Er der samtidig symptomer i forbindelse med hørelsen - eksempelvis døvhed, nedsat hørelse eller øresusen (tinnitus), er det givet, at sygdommen er lokaliseret til øret. Ørestenssvimmelhed - den hyppigste årsag til svimmelhed - er heldigvis let at diagnosticere, og behandlingen er i de fleste tilfælde hurtig, enkel og effektiv.

Svimmelhed er et symptom, der optræder hos mænd og kvinder i alle aldre. De fleste patienter, der rammes af svimmelhed vil frygte, at det drejer sig om sygdom i hjernen - for eksempel en hjerneblødning eller en svulst. Det er heldigvis meget sjældent tilfældet.

Den hyppigste årsat til svimmelhed er såkaldt godartet positions svimmelhed ( på lægesprog forkortet BPPV). Godartet positions svimmelhed kaldes også krystalsygdom eller ørestenssvimmelhed.

Hvad er op og ned?

Ser vi bort fra den svimmelhed, som mange oplever, hvis de rejser sig for hurtigt, er ørestenssvimmelhed (BPPV), den hyppigste årsag til svimmelhed. Hos en BPPV-patient kommer svimmelheden meget pludseligt. Der er ikke andre symptomer, for eksempel er der ikke høreproblemer.

Svimmelheden starter næsten altid om natten. Patienten vågner typisk, fordi han/hun oplever en voldsom ubehagelig fornemmelse af at "tumle rundt i rummet", når han/hun vender sig i sengen. Når patienten rejser sig fra sengen kommer der ofte et nyt, ubehageligt og voldsomt anfald. Et anfald varer cirka 20-30 sekunder og provokeres af bestemte bevægelser med hovedet, mens andre bevægelser med hovedet typisk ikke giver svimmelhed.

Anfaldene skyldes, at der er kommet krystaller fra ørestensorganet (utriculus) ud i en af ørets tre buegange. Ørestensorganerne er sanseorganer, der fortæller os om retningen er og eller ned. Sanseorganerne består af celler med små fimrehår, der stikker op i et geleagtigt lag - dækket af en plade af små kalkkrystaller.Brækker der et lille stykke af pladen, mens man ligger på siden - som regel ved man ikke, hvorfor det sker - vil tyngdekraften føre krystallerne ud i en af buegangene. Når patienten rejser sig eller drejer sig, vil krystalklumpen `blive fanget` i en af ørets buegange, hyppigst den bagerste.

Epley`s maneuvre

​Når noget (kalkkrystaller) let kan komme ind i buegangen, kan det heller ikke være så svært at få dette noget ud igen, hvilket er det udgangspunkt, ørelæger, kiropraktorer og mange praktiserende læger benytter sig af i forbindelse med behandlingen.

Når patientens  hoved drejes kraftigt bagover, samtidig med at patienten lægges ned, nærmer klumpen sig det sted, hvor den kom ind i buegangen. Herefter drejes patienten rundt til den modsatte side og vupti - krystallerne er tilbage i ørestenssækken, hvor de kom fra.

Herefter skal patienten sove med hovedet højt i nogle døgn og samtidig forsøge at undgå at lægge sig på den syge side.

Effektiv behandling

​Diagnosen kan stilles på få minutter uden brug af avancerede, tekniske hjælpemidler og behandlingen er i de fleste hurtig, enkel og effektiv. Ydermere har patienterne en god chance for at forlade konsultationen lige så raske som før.

​Svimmelhed fra nakken (cervicogen vertigo) skyldes samspillet mellem nedsat bevægelighed af nakkeleddene og spænding i nakkemuskulaturen.

I visse tilfælde kan det påvirke de små nerver i disse væv, så de ikke sender korrekt information til hjernen om hovedets position i forhold til resten af kroppen, hvorved man udvikler svimmelhed. Denne form for svimmelhed behandles ved at normalisere funktionen af nakkens led og muskler.

​​

Ménière`s sygdom

Ved Ménière`s sygdom er der også tale om voldsomme anfald af svimmelhed. Samtidig er der imidlertid tale om både nedsat hørelse, lydforvrængning og øresusen (tinnitus).

Anfaldene er meget kraftige, varer typisk flere timer og er ledsaget af rykvise bevægelser med øjnene (nystagmus). Sygdommen er forholdsvis sjælden. Når sygdommen er værst, er den en plage for patienten.

Et Ménière`s anfald kan udvikle sig i løbet af få minutter. Patienten bliver altid så svimmel, at han/hun må ligge meget stille. I forhold til omgivelserne virker patienten meget syg, og vil - så længe diagnosen Ménière`s sygdom ikke er stillet - ofte blive akut indlagt.

Mange patienter slipper med ganske få anfald. For de patienter, hvor sygdommen får et kronisk forløb, resulterer sygdommen ofte i tab af livskvalitet - for eksempel mistet tilknytning til arbejdsmarkedet, manglende socialt liv osv.  I Danmark er der cirka 2.500 kroniske Ménière`s patienter.

Virus på balancenerven

Ved virus på balancenerven er svimmelheden ofte lige så voldsom som ved et Ménière`s anfald. Sygdommen udvikler sig inden for nogle minutter eller få timer og patienten må ligge helt stille på siden for at kunne holde svimmelheden ud.

Patienten har - ligesom Ménière patienten - kraftige, rykvise øjenbevægelser, men der er ikke de typiske høresymptomer, som ved Ménière`s sygdom.

Svimmelheden varer i flere uger, men mindskes i styrke undervejs. Især yngre patienter kommer sig ofte helt i løbet at et par måneder. Nye forskningsresultater tyder på, at forløb og symptomer kan lettes, hvis patienten i den første tid behandles med binyrebarkhormon.

Perilymfatisk fistel

​Hvis øret udsættes for voldsomme hændelser, for eksempel direkte vold, kan der opstå brud på knoglen i det indre øre. Resultatet er, at der siver væske fra det indre øre ud i mellemøret. Hvis voldsomheden består i pludselige trykændringer i mellemøret - for eksempel som ved flyvning eller dykning - eller hvis der overføres trykændringer fra væsken rundt om hjernen til det indre øre (som det for eksempel kan ske ved piskesmældsskader), kan der på samme måde optræde en tilstand, hvor der siver væske til mellemøret. Tilstanden kaldes en perilymfatisk fistel. Der er tale om en sjælden sygdom.

Mange tilfælde heler af sig selv, men hos nogle patienter er operation nødvendig. Patienterne lider af en form for svimmelhed, som ofte provokeres af anstrengelser, og der er ofte en kronisk usikkerhed i fornemmelsen af og og ned. Der kan i meget sjældne tilfælde være problemer med hørelsen. Diagnosen kan være meget vanskelig at stille.

Nakkesymptomer

Nakkespænding/-stivhed

​Spændinger i nakkemuskulaturen og deraf følgende tendens til nakkestivhed er hyppigt forekommende i befolkningen. Symptomerne udløses oftest pga. manglende funktion af nakkens og skulderområdets muskler og led. Når disse ikke er fuldt bevægelige og afslappede, vil man have tendens til at spænde yderligere ved belastning.

​​

Medvirkende faktorer til udviklingen af nakkespænding- og stivhed kan bl.a. være dårlig holdning, ensformige arbejdsstillinger eller gentagne bevægelser.​

​Din kiropraktor vil identificere de led- og muskelmæssige faktorer, som forårsager smerterne, og behandle dem med manipulations- og massageteknikker.

Når den normale bevægelighed er genoprettet, er det oftest nødvendigt at vedligeholde funktionen vha. øvelser samt evt. korrektion af arbejdsstillinger. Hos nogle mennesker kan spænding og stivhed skyldes slidforandringer i nakken.

Hold i nakken (facetsyndrom)

​Hold i nakken er karakteriseret ved akut opståede nakkesmerter, hvor man er ude af stand til at dreje hovedet i en eller flere retninger. I alvorlige tilfælde holdes hovedet i en skæv stilling (afværgeholdning) for at undgå at provokere smerten yderligere. Hold i nakken menes at være forårsaget af udtalte muskelspændinger og fastlåsning af et eller flere led i nakken.

Årsagen kan i nogle tilfælde være svær at identificere, men et nakkehold kan f.eks. skyldes forkerte sovestillinger eller træk. Især hos børn er det vigtigt at udelukke halsinfektion, da dette i nogle tilfælde kan give hold i nakken.

Gentagne hold i nakken kan skyldes en kronisk dårlig nakkefunktion, der provokeres med mellemrum.

Kiropraktisk behandling er yderst effektiv, når årsagen til problemerne kan findes i muskler og led. Behandlingen består af ledfrigørende manipulation/mobilisering i den udstrækning og på det tidspunkt, hvor dette lader sig gøre uden nævneværdigt ubehag, samt af massage, udstrækning og øvelser. Brug af is på de irriterede væv er en essentiel del af behandlingen for hold i nakken.

Diskusprolaps i nakken

Diskusprolaps i nakken forekommer heldigvis forholdsvis sjældent. En diskusprolaps opstår, når der kommer en revne i den hårde ydre skal af diskus (de støddæmpende bruskskiver mellem hvirvlerne i rygsøjlen). En sådan revne kan tillade, at det bløde materiale i diskus midte trænger igennem revnen og forårsager irritation af nerver og evt. rygmarv.

​​

Diskusprolaps kan opstå af en enkeltstående skade på nakken, men oftest udvikles den gradvist i tilfælde af kronisk dårlig nakkefunktion. Symptomerne på diskusprolaps er oftest jagende smerter udstrålende fra nakken til armen og hånden.

​​

Der kan være følelsesløshed eller ændret følesans i det påvirkede område, til tider med en stikkende snurrende og/eller sovende fornemmelse, ligesom man kan opleve at være svag i den pågældende arm eller hånd. Det er svært at finde hvile, specielt om natten, da symptomerne bl.a. forværres af at ligge ned.

​Mange patienter med prolapslignende symptomer behandles dagligt i kiropraktiske klinikker. Normalisering af funktionen af nakkens led og muskler vha. manipulation, muskelafslappende teknikker og forskellige øvelser vil være medvirkende til at reducere irritationen af de påvirkede nerver, hvorved symptomerne gradvist fortager sig.

​Hvorvidt manipulation vil blive brugt, afhænger af problemets omfang og vil blive vurderet i hvert enkelt tilfælde. Korrekt udført manipulation for diskusprolaps i nakken er både sikkert og effektivt.​ Afhængigt af symptomernes sværhedsgrad og varighed vil helingstiden variere fra person til person, men der vil oftest være tale om en gradvis bedring over uger til måneder. Her på klinikken gør vi meget ud af at have en sideløbende dialog og samarbejde med din egen læge, så du får den bedst mulige behandling suppleret med den bedst mulige smertestillende medicin under behandlingsforløbet.​

Piskesmæld (whiplash)

Betegnelsen piskesmæld stammer fra engelsk "whiplash". Piskesmæld er betegnelsen for den bevægelse, der sker ved en ulykke, hvor man påkøres bagfra. Nakken bliver pludselig og uventet udsat for en voldsom og ukontrolleret bevægelse i først én og derefter i den modsatte retning. Piskesmæld/whiplash er derfor IKKE en diagnose men bliver ofte brugt som sådan.

​​

En piskesmældsbevægelse vil forårsage forstrækninger af led, ledbånd, sener, muskler, nerver og discii (diskus i flertal). Nogle led og ledbånd kan blive strukket så meget, at de vil kunne bevæge sig for meget - de bliver hypermobile. Andre led vil miste evnen til at bevæge sig frit, hvilket giver låsninger i nakken.

Der vil opstå smerte og stivhed i nakke- og skulderområdet, evt. hovedpine og svimmelhed, og er skaden slem nok til at påvirke nogle af nerverne, kan der opstå symptomer såsom smerte, snurren og svaghed i en eller begge arme.

​Symptomerne opstår oftest 24-48 timer efter ulykken, men kan i svære tilfælde opstå øjeblikkeligt. I mildere tilfælde kan der gå 1-2 uger, inden man oplever de første symptomer. Ved trafikulykker afhænger sværhedsgraden af de fysiske skader og symptomerne ikke nødvendigvis af skaden på de involverede biler. Man finder ofte de værste symptomer efter ulykker, der har givet lille materiel skade, da en meget ødelagt bil har absorberet størstedelen af kraften fra sammenstødet og derved "beskyttet" personen/personerne.

Kiropraktisk behandling kan normalt påbegyndes allerede efter få dages forløb, i sjældne tilfælde først efter nogle uger. Behandlingen består af manipulation af fastlåste led og påvirkning af den skadede muskulatur vha. forskellige massage- og/eller strækteknikker. Dette suppleres med øvelser, der gradvist justeres, efterhånden som symptomer og funktion bedres. Det er meget vigtigt, at man som piskesmældsoffer tager aktiv del i sin behandling, hvorfor vi her på klinikken lægger stor vægt på god øvelsesinstruktion og evt. deltagelse på vores genoptræningshold for nakke/skulderpatienter.

Skulder- og armsymptomer

Skuldersmerter

Skulderleddet er det mest mobile led i kroppen, og det kontrolleres af adskillige muskler, sener og ledbånd, ligesom der er små slimsække omkring skulderen. Disse væv kan alle blive irriterede eller traumatiserede i en større eller mindre grad og derved give symptomer i og omkring skulderen. Symptomerne kan opstå efter fald, forkerte løft, sports skader eller i forbindelse med overanstrengelse ved gentagne bevægelser eller forkerte arbejdsstillinger.

​​

Symptomer fra led, ledbånd, slimsække og muskler kan mærkes både fortil, bagtil og i selve skulderen. Der kan opstå varierende grader af stivhed i skulderen, så man kan have svært ved at bevæge armen i bestemte retninger. Det gælder specielt ved hævelse og irritation af slimsækken eller senerne i det lille mellemrum mellem den øverste del af skulderbladet og overarmsknoglen, hvor smerten typisk opstår, når man forsøger at løfte armen over vandret stilling, eller når man fører armen bagud.

​Spændinger i musklerne omkring skulderen kan i nogle tilfælde give symptomer i armen, der kan gå helt til hånden.​Det kan minde om symptomerne fra irriterede nerver i nakken, hvorfor det er vigtigt at skelne mellem de to. Det er også muligt, at symptomer i skulderområdet stammer fra irriterede led, muskler eller nerver i nakken.

​​

Kiropraktisk behandling vil være rettet mod at optimere funktionen af led og muskler i nakke- og skulderområdet vha. manipulation, diverse muskelteknikker, øvelser til hjemmebrug og specifik rådgivning vedr. arbejdsstillinger, isbehandling mm.

Skuldersmerter

Skulderleddet er det mest mobile led i kroppen, og det kontrolleres af adskillige muskler, sener og ledbånd, ligesom der er små slimsække omkring skulderen. Disse væv kan alle blive irriterede eller traumatiserede i en større eller mindre grad og derved give symptomer i og omkring skulderen. Symptomerne kan opstå efter fald, forkerte løft, sports skader eller i forbindelse med overanstrengelse ved gentagne bevægelser eller forkerte arbejdsstillinger.

​​

Symptomer fra led, ledbånd, slimsække og muskler kan mærkes både fortil, bagtil og i selve skulderen. Der kan opstå varierende grader af stivhed i skulderen, så man kan have svært ved at bevæge armen i bestemte retninger. Det gælder specielt ved hævelse og irritation af slimsækken eller senerne i det lille mellemrum mellem den øverste del af skulderbladet og overarmsknoglen, hvor smerten typisk opstår, når man forsøger at løfte armen over vandret stilling, eller når man fører armen bagud.

Spændinger i musklerne omkring skulderen kan i nogle tilfælde give symptomer i armen, der kan gå helt til hånden.​Det kan minde om symptomerne fra irriterede nerver i nakken, hvorfor det er vigtigt at skelne mellem de to. Det er også muligt, at symptomer i skulderområdet stammer fra irriterede led, muskler eller nerver i nakken.

​​

Kiropraktisk behandling vil være rettet mod at optimere funktionen af led og muskler i nakke- og skulderområdet vha. manipulation, diverse muskelteknikker, øvelser til hjemmebrug og specifik rådgivning vedr. arbejdsstillinger, isbehandling mm.

Frossen skulder (adhesiv kapsulit)
Er den almene betegnelse for en betændelsestilstand (inflammation) i ledkapslen mellem overarmsknoglen og skulderbladet.

Der fremkommer fortykkelse og arvæv i ledkapslen, hvilket bevirker, at bevægeligheden i skulderen bliver betydeligt indskrænket, specielt når man skal løfte armen over vandret eller bevæge den om på ryggen. ​

Der opstår desuden smerte i skulderleddet og diffuse smerter i overarmen og nakken. Det vides ikke med sikkerhed, hvad der er årsagen til frossen skulder, men det er en tilstand, der oftest langsomt fortager sig igen over et tidsrum på op til 2 år.

Man kan generelt inddele hele processen i tre faser: den "frysende fase", hvor der er tiltagende smerte og stivhed; den "frosne fase", hvor skulderen er meget stiv men gør knap så ondt og endelig den "tøende fase", hvor smerterne og stivheden gradvist fortager sig igen. I nogle tilfælde forsvinder stivheden aldrig fuldstændig.

Kiropraktisk behandling kan hos nogle hjælpe med at accelerere hastigheden, hvormed man kommer igennem de forskellige faser. Behandlingen er rettet mod at genoprette en normal muskel- og ledfunktion omkring skulderleddet og de øvrige omgivende led, som måtte være involverede (deriblandt nakke- og brysthvirvelsøjlen). 

Den består af ledfrigørende manipulation, mobilisering, samt forskellige muskelteknikker. Der vil være brug for hjemmeøvelser, der gradvist tilpasses skulderfunktionen. Der skal generelt påregnes et længerevarende behandlings- og genoptræningsforløb.

Tennis- og golf-albue

Tennis- og golfalbue er populære udtryk for smerter i musklerne og disses tilhæftninger på henholdsvis ydersiden og indersiden af albuen. Smerterne opstår ved overbelastning af musklerne i underarmen, hvorved de bliver spændte og forårsager irritation, hævelse og betændelse/inflammation, hvor de hæfter fast på den nederste del af overarmsknoglen. Det kan være svært for denne tilstand at bedres, idet området skal have ro for at hele og ikke blive yderligere provokeret. Behandlingen består udover ro og aflastning vha. albuebind af specifik massage af de muskler, som ikke fungerer optimalt omkring albuen, isbehandling af muskeltilhæftningerne samt anti-inflammatorisk medicin.​

I svære tilfælde kan det være nødvendigt med blokadebehandling af området.​ Det er vigtigt at undersøge, hvorvidt smerterne i underarm og albue evt. forårsages af eller forværres af spændinger og irritation af muskler, led og nerver i nakke og skulder. I disse tilfælde vil manipulation og bløddelsbehandling af de involverede led og muskler have en positiv effekt på albuesymptomerne.

Smerter omkring håndleddet

​Håndleddet er et meget komplekst led, som består af otte håndrodsknogler foruden underarmens to lange knogler. Det belastes meget til hverdag og udsættes ofte for overbelastninger i forbindelse med fald, dårlige arbejdsstillinger etc. Smerter og stivhed opstår enten ved direkte traume eller manglende funktion af led, ledbånd, nerver og muskler

Kiropraktisk behandling består i at identificere og løsne fastlåste led ved manipulationsbehandling samt løsne evt. spændt muskulatur i underarmen, da musklerne her styrer bevægelserne og stabiliteten af håndleddet. Optræning af muskulaturen i hånden og underarmen vha. hjemmeøvelser kan være en nødvendig del af behandlingen.

Carpaltunnel syndrom

​Er en betegnelse for de symptomer, der opstår ved irritation af en bestemt nerve (medianus-nerven), hvor den passerer en snæver "tunnel" af sener, muskler og håndrodsknogler på forsiden af håndleddet. Der opstår smerte, snurren og/eller følelsesløshed i håndfladen og fingrene, og hånd og fingre kan være stive og hævede. Generne er værst om natten og morgenen og kan lindres ved at løfte hånden op over skulderen eller ud over sengekanten.​


Behandlingen består af hvile, til tider med specielt udformet støttebind. Ledfrigørende mobilisering af håndleddet og massage af underarmens muskler kan have en gavnlig virkning, ligesom det er vigtigt at sikre sig, at medianus-nerven ikke er påvirket af spændinger i nakke, skulder eller ved albuen. Operationen kan være sidste udvej, hvor alt andet er forsøgt.

Brystryg- og ribbensymptomer

Spændinger og stivhed mellem skulderbladene

​Spændinger og stivhed i området omkring skulderbladene og den nedre del af nakken er uhyre almindelige. De opstår oftest pga. dårlig holdning, uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, gentagne bevægelser eller måske ifm. psykisk stress, hvor man ofte har tendens til at spænde i musklerne i dette område. Er spændingerne kraftige eller langvarige nok, kan det bevirke, at leddene i rygsøjlen ikke kan bevæge sig frit og uhindret, hvorved de bliver ømme og irriterede.

Afhængig af oprindelsen af stivheden og spændingerne vil den kiropraktiske behandling bestå af en kombination af frigørelse af fastlåste led i rygsøjlen ved manipulationsbehandling, massage eller anden behandling af de spændte muskler, rådgivning vedr. holdning, arbejdsstillinger mm. samt instruktion i relevante øvelser. Specielt holdningskorrigerende træning er en vigtig del af behandlingen. 

Den er rettet imod at styrke svage holdningsmuskler og afslappe overspændte bevægemuskler og derved bedre ens holdning. DIN indsats er lige så vigtig som vores, idet behandling kan afhjælpe symptomerne og bedre funktionen, men bliver der ikke gjort noget aktivt for at fjerne de provokerende årsager, vil symptomerne med stor sandsynlighed komme igen.

Hold i brystryggen (facetsyndrom)

​Et hold i ryggen i området mellem skulderbladene karakteriseres ved pludseligt opståede smerter og stivhed. Det skyldes fastlåsning og irritation af et eller flere led i brysthvirvelsøjlen samt kraftige muskelspændinger i området. 

Symptomerne forværres af bevægelse, måske ved vejrtrækning eller ved hosten/nysen/grinen og beskrives af nogle som "at have en kniv i ryggen". Kortvarige symptomer ifm. hold i ryggen/facetsyndrom er sædvanligvis lette at behandle. 

Der fokuseres på at løsne de fastlåste led via manipulation samt at få de spændte muskler til at slappe af vha. forskellige muskelteknikker.

Har symptomerne stået på igennem længere tid, eller har der været lignende problemer tidligere, kan det kræve lidt flere behandlinger kombineret med øvelser og eventuelle ændringer af holdning eller arbejdsstillinger.

Ribbens- og brystsmerter

​Ribbenene hæfter via små led til rygsøjlen bagtil og via brusk til brystbenet fortil. De er bevægelige under vejrtrækning lidt som håndtaget på en spand samt ved bevægelse af rygsøjlen. Får man et hold i ryggen som beskrevet ovenfor, er det muligt, at de små ribbensled også kan blive irriterede og miste deres bevægelighed. I sådanne tilfælde kan man opleve samme skarpe smerte som ved et hold i ryggen og desuden få smerter, der går langs ribbenene helt frem til brystkassen fortil. I nogle tilfælde har man slet ikke ondt i ryggen men oplever udelukkende at have ondt fortil.

​Symptomerne kan i visse tilfælde minde om symptomer på hjerteanfald (angina pectoris). Det er nyligt (2004) påvist i et PhD-projekt af kiropraktor og læge Henrik Wulff Christensen, at 20% af folk med formodet angina pectoris ikke havde problemer med hjertet, men at deres symptomer reelt stammede fra spændinger og ledlåsninger i rygsøjle og ribben. 

Der er desuden kvinder, der har fået foretaget brystundersøgelser pga. spændinger i brystet, og hvor det igen viser sig, at deres symptomer er muskel- og ledrelaterede. Er man i tvivl, skal man ALTID sørge for at få udelukket alvorligere årsager til sine brystsymptomer.

​​

​Behandlingen af ribbenssymptomer er som beskrevet ovenfor under "hold i ryggen".

Lænde- og bækkensymptomer

Lændesmerter

Lændesmerter er hyppigt forekommende, idet 19-43% af befolkningen i Danmark vil opleve at have eller have haft ondt i lænden indenfor de seneste 4 måneder. Årsagerne til lændesmerter kan generelt inddeles i tre hovedgrupper: 1-2% af alle lændesmerter skyldes alvorlige sygdomme, 10-15% skyldes diskusprolaps eller andre påvirkninger af diskus, og den resterende del menes at stamme fra manglende funktion af led og muskler samt slidgigtforandringer i rygsøjlen.

Graden af lændesmerter kan variere fra en irriterende baggrundsømhed/træthed til ubærlige skarpe smerter, hvor man næsten ikke kan bevæge sig eller finde hvile. Der skelnes mellem lændesmerter med eller uden bensymptomer (udstråling), idet der kan være risiko for påvirkning af iskiasnerven, hvis symptomerne stråler ned i benet.

​​

Lændesmerter uden udstråling beskriver de tilstande, hvor symptomerne er lokaliserede i lænden og evt. i ballerne. Disse smerter opstår, når led og/eller muskler i lænd og baller bliver overanstrengte og irriterede. 

Dette kan skyldes enkeltstående episoder så som et tungt eller akavet løft eller en forkert bevægelse, eller det kan være mange uhensigtsmæssige bevægelser, der over tid provokerer led og muskler, så de til slut ikke kan fungere inden for kroppens smertetærskel. Resultatet er i de fleste tilfælde, at nogle af leddene i lænden eller bækkenet ikke bevæger sig frit, samt at musklerne i området spænder og gør ondt. Man bliver stiv i lænden, og det vil ofte gøre ondt at rejse/sætte sig, vende sig i sengen, komme ind/ud af en bil etc., og det kan være svært at finde hvile om natten. Ofte har man det bedst, når man bevæger sig stille og roligt omkring.

Kiropraktorens opgave er at identificere hvilke led og muskler, der ikke fungerer optimalt, og vha. forskellige manipulations- og muskelteknikker at afhjælpe dette. Har man haft symptomer i lang tid, eller har man haft gentagne episoder af lændesmerter, vil der i de allerfleste tilfælde være behov for at genoptræne mave-, ryg-, balle- og benmusklerne. Her kan vi tilbyde individuel træning eller træning på små hold i vores egen træningssal.

​​​

Lændesmerter med udstråling betegner de tilfælde, hvor man ud over at have ondt i lænden også har symptomer i et eller begge ben. Symptomerne kan variere i intensitet og udbredelse, idet nogle har ondt i lænd, baller og lår, mens andre kan have symptomer helt ned til fod og tæer. Symptomer i benene kan skyldes irritation af led og muskler i lænd og/eller bækken, lokal påvirkning af musklerne i benene eller påvirkning af iskiasnerven, der er den store nerve, der løber fra den nedre del af lænden til benene. Er iskiasnerven påvirket, tager det ofte længere tid at komme sig.

Sygehistorien og en grundig undersøgelse vil afsløre årsagen til de forskellige symptomer. Det er vigtigt at understrege, at selv om man har symptomer i benene, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at man har en diskusprolaps og iskiaspåvirkning. Meget irriterede led i lænd og bækken samt meget spændte muskler i især ballerne kan give symptomer, der kan minde om iskiassymptomer. Kiropraktisk behandling er rettet imod at normalisere funktionen i led og muskler, ligesom der gives nødvendige råd og øvelsesinstruktion.

Hold i lænden (facetsyndrom, lumbago, hekseskud)

​Hold i lænden er en populær betegnelse for ofte akut opståede lændesmerter, hvor man er låst fast i en foroverbøjet stilling og ude af stand til at rette sig op. Ofte er et hold i lænden opstået af en tilsyneladende simpel bevægelse, måske kombineret med et uheldigt løft. Det er dog sjældent, at problemet opstår udelukkende ved denne belastning. Ofte har ryggens funktion i længere tid være forringet, uden at det har givet de store gener. 

Symptomerne skyldes akut irriterede og ofte hævede led kombineret med meget spændte muskler i området. Behandlingen vil være manipulation, massage eller andre muskelteknikker, udstrækning samt brug af is og evt. anti-inflammatorisk medicin. 

Opfølgende behandling og træning kan være nødvendig for at rette op på den dårlige led og muskelfunktion, som kunne være den egentlige årsag til lændeholdet. Dette gør sig især gældende ved gentagne tilfælde af hold i ryggen, hvor aktiv træning er mindst lige så vigtig som manuel behandling for at forebygge eventuelle tilbagefald. 

Diskusprolaps i lænden

Lænden er det hyppigste område af rygsøjlen, der rammes af diskusprolaps. Dette er tilfældet hos 10-15% af alle folk med lændesymptomer. En diskusprolaps opstår, når der kommer en revne i den hårde ydre skal af diskus (de støddæmpende bruskskiver mellem hvirvlerne i rygsøjlen). En sådan revne kan tillade, at det bløde materiale i diskus' midte trænger igennem revnen og forårsager irritation af den omkringliggende iskiasnerve. Diskusprolaps kan opstå af en enkeltstående skade, men oftest udvikles den gradvist i tilfælde af kronisk dårlig lændefunktion.

​​

​Symptomerne på diskusprolaps kan variere meget. Der er oftest jagende smerter udstrålende fra lænden til balle, lår, læg, fod og tæer. Der kan være følelsesløshed eller ændret følesans i det påvirkede område, til tider med en stikkende snurrende og/eller sovende fornemmelse, ligesom man kan opleve at være svag i det pågældende ben eller fod. Nogle mennesker har slet ikke ondt i lænden men har udelukkende bensymptomer, hos nogle dominerer bensymptomerne over lændesymptomerne, og hos andre dominerer lændesymptomerne.​

​Diskusprolaps kan være en alvorlig lidelse, der i sjældne tilfælde giver varig nerveskade. For langt hovedparten er en prolaps godartet, idet de fleste kommer sig i løbet af 6-12 måneder uden varige mén. ​Derfor er Sundhedsstyrelsens anbefalinger også rettet imod at undgå operation med mindre andre former for behandling, information og/eller øvelser ikke har vist sig effektive, eller der er risiko for permanent nerveskade.

​​

Kiropraktisk behandling kan være yderst effektiv i tilfælde af diskusprolaps. Her på klinikken følger vi de nyeste anbefalinger nøje og kombinerer manipulation/mobilisering og muskelteknikker med grundig information, instruktion i øvelser i de forskellige faser af helingsprocessen og opfølgende træning. Er der behov for det, tilrettelægges behandlingen i samråd med egen læge og/eller arbejdsgiver/sociale myndigheder.

Bækkensmerter

​Bækkensmerter opstår, når et eller begge bækkenled (sacro-iliacaled) bliver irriterede, og de omkringliggende muskler bliver spændte. Leddene findes umiddelbart under "smilehullerne" nederst i lænden, og smerten fra disse led mærkes lokalt over leddene men kan også give smerte i ballerne samt på bagsiden, ydersiden eller forsiden af låret eller langs med hoftekammen til den forreste del af bækkenet. Spændinger i ballemuskulaturen kan i svære tilfælde give symptomer i benet, der kan gå helt til underben og fod og på den måde minde om iskiassymptomer. ​Det er også muligt at få spændinger i den store hoftebøjermuskel (mørbraden) forrest i bækkenet, så man kan have smerter eller trykken i underliv, lyske og på forsiden af låret.

​Bækkensmerter kan bl.a. opstå som følge af forkerte bevægelser, et fald på bagdelen, som resultat af megen stillesidden eller efter graviditet og fødsel. Spændinger i ballemuskulaturen kan i svære tilfælde give symptomer i benet, der kan gå helt til underben og fod og på den måde minde om iskiassymptomer. Den kiropraktiske behandling er rettet imod at normalisere den manglende bevægelse af bækkenleddene og afslappe de spændte muskler. Dette gøres vha. forskellige manipulations- og muskelteknikker. Har man haft smerter i længere tid eller gentagne gange, er det vigtigt at adressere eventuelle svagheder i mave-, balle- og rygmuskulaturen vha. øvelser, som kiropraktoren vil instruere i. Vi har mulighed for at tilbyde enten individuel træning eller træning på hold i vores egen træningssal.

Bækkensmerter

​Bækkensmerter opstår, når et eller begge bækkenled (sacro-iliacaled) bliver irriterede, og de omkringliggende muskler bliver spændte. Leddene findes umiddelbart under "smilehullerne" nederst i lænden, og smerten fra disse led mærkes lokalt over leddene men kan også give smerte i ballerne samt på bagsiden, ydersiden eller forsiden af låret eller langs med hoftekammen til den forreste del af bækkenet. Spændinger i ballemuskulaturen kan i svære tilfælde give symptomer i benet, der kan gå helt til underben og fod og på den måde minde om iskiassymptomer. ​Det er også muligt at få spændinger i den store hoftebøjermuskel (mørbraden) forrest i bækkenet, så man kan have smerter eller trykken i underliv, lyske og på forsiden af låret.

Bækkensmerter kan bl.a. opstå som følge af forkerte bevægelser, et fald på bagdelen, som resultat af megen stillesidden eller efter graviditet og fødsel. Spændinger i ballemuskulaturen kan i svære tilfælde give symptomer i benet, der kan gå helt til underben og fod og på den måde minde om iskiassymptomer. Den kiropraktiske behandling er rettet imod at normalisere den manglende bevægelse af bækkenleddene og afslappe de spændte muskler. Dette gøres vha. forskellige manipulations- og muskelteknikker. Har man haft smerter i længere tid eller gentagne gange, er det vigtigt at adressere eventuelle svagheder i mave-, balle- og rygmuskulaturen vha. øvelser, som kiropraktoren vil instruere i. Vi har mulighed for at tilbyde enten individuel træning eller træning på hold i vores egen træningssal.

Bækkenløsning

​Bækkenløsning opstår under graviditet, når de hormonelle forandringer i kroppen begynder at have en blødgørende effekt på ledbåndene i specielt bækkenet, så dette kan udvide sig tilstrækkeligt under fødslen. I nogle tilfælde vil denne blødgøring af ledbåndene kombineret med den øgede vægt og ændrede kropsholdning hos den gravide belaste bækkenleddene så meget, at de kan blive "løse" og derved bevæge sig for meget. Dette kan give skarpe jagende smerter i selve bækkenleddet (under "smilehullerne" nederst i lænden) eller fortil ved skambenet (symfysen), og man kan have ondt i ballen, på forsiden af låret, i lysken eller i baglåret. Smerterne er ofte værst, når man går eller står, ligesom det kan være yderst smertefuldt at vende i sengen.


Den kiropraktiske behandling er rettet imod at aflaste det/de mobile led ved at normalisere funktionen af de omkringliggende led og afspænde de involverede muskler. Det er vigtigt at instruere i øvelser, der tilpasses den kommende mors størrelse og symptomer. Gravide kvinder kan sagtens modtage manipulationsbehandling, så længe man tager hensyn til de hormonelle forandringer og mavens størrelse. 

​Her på klinikken har vi specielle graviditetspuder, så den gravide kan ligge på maven helt op til fødslen. Det er desuden muligt at supplere behandling og øvelser med et støttende bælte, der omslutter bækkenet. Disse findes specielt designet til gravide, så der er plads til den voksende mave.

Fortsætter smerterne efter graviditet og fødsel er det nødvendigt med stabiliserende træning, hvor der bl.a. arbejdes intensivt med genoptræning af de dybe ryg- og mavemuskler, balance- og koordinationsøvelser samt efterhånden også styrke- og udholdenhedsøvelser. Dette tilbyder vi på hold i vores egen træningssal eller på individuel basis, hvis man ikke har mulighed for at deltage i holdtræningen.

Iskias

"Iskias" er en hyppigt anvendt betegnelse for symptomer, der opstår ved irritation af den store iskiasnerve, der løber fra den nedre del af lænden til benene. Dette kan bl.a. skyldes diskusprolaps, udprægede spændinger i ballemusklerne eller slidgigt i lænden.

Symptomerne kan variere meget men er oftest jagende smerter udstrålende fra lænden til balle, lår, læg, fod og tæer. Der kan være følelsesløshed eller ændret følesans i det påvirkede område, til tider med en stikkende snurrende og/eller sovende fornemmelse, ligesom man kan opleve at være svag i det pågældende ben eller fod.​

​Behandlingen og dens effektivitet afhænger af årsagen til iskiasirritationen, men er generelt rettet mod at normalisere funktionen af led og muskler vha. forskellige manipulations- og muskelteknikker samt instruktion i relevante øvelser.

Hofte- og bensymptomer

Hoftesymptomer

​Hoftesmerter er karakteriserede ved smerte i lysken, der tillige kan føles i balle, lår og/eller knæ. Afhængig af årsagen til hoftesmerterne kan der være større eller mindre grad af stivhed i hoften. Hoftesmerter kan opstå ved direkte traume men opstår oftest, fordi leddet belastes skævt ifm. f.eks. sport eller daglige aktiviteter. 

Hos børn kan hoftesmerter skyldes forandringer i lårbensknoglen eller hofteskålen, og hos ældre er slidgigt en hyppig årsag til hoftesmerter. Nogle mennesker kalder fejlagtigt smerter over bækkenleddene (sacroiliaca-leddene) nederst i lænden for hoftesmerter (se "bækkensmerter").

​​Selv om der er slidgigt i en hofte, kan man sagtens modtage kiropraktisk behandling. Dog vil graden af slid være afgørende for, hvor succesfuld behandlingen vil være. Det er os meget magtpåliggende her på klinikken kun at påbegynde behandling i de tilfælde, hvor vi har mulighed for at hjælpe folk. Kiropraktorens vigtigste opgave er at finde årsagen til hoftesmerterne og herefter afgøre, om de kan behandles kiropraktisk, eller om der skal henvises til egen læge eller andre i sundhedsvæsenet. Er det ikke nødvendigt at viderehenvise vil den kiropraktiske behandling være rettet mod at mobilisere hoften og normalisere funktionen af de omkringliggende led i først og fremmest lænd og bækken og evt. knæ og ankel/fod. Der vil også blive arbejdet med de involverede muskler og givet øvelser til hjemmebrug

Knæsymptomer

​Knæet er et af de mest komplicerede led i kroppen med strukturer så som ledbånd, korsbånd, menisk (bruskskive), slimsække, muskler og knæskal. Der er således mange potentielle kilder til knæsmerter. Knæsmerter kan føles lokalt i selve leddet, under knæskallen eller på inder-, yder- eller bagsiden af knæet eller i læggen.​ ​I nogle tilfælde kan knæet være hævet og ømt, i andre kan det være "låst", så man ikke kan bøje eller strække det helt. Der er mange forskellige årsager til knæsmerter, bl.a. overbelastning, direkte traumer som f.eks. fald, slidgigt eller andre gigtformer eller ubalance i lænde- eller bækkenfunktionen og de dertil hørende muskler.​

Kiropraktorens opgave er at finde årsagen til knæsymptomerne. Er det inden for det kiropraktiske behandlingsområde, vil der blive arbejdet med funktionen af led og muskler i knæet, og evt. i lænd, bækken og ankler/fødder. Er det uden for vores virkeområde, vil vi sørge for at henvise til den/de rette personer, der kan tage sig af problemet.

Ankel- og fodsymptomer

​En af de hyppigste årsager til ankelsmerter er forstuvning, hvor man vrikker om og oftest forstrækker led, ledbånd og muskler på ydersiden af anklen. Dette forårsager akut smerte og hævelse af anklen, der bedst behandles med is, hvile med foden oppe og evt. en stram forbinding. Når den akutte smerte er ovre, kan kiropraktisk behandling være nødvendig, hvor man vil mobilisere/manipulere ankel og fod samt lave dybdemassage af ledbånd og muskler. I de fleste tilfælde er det nødvendigt at følge en forstuvning op med træning på vippebræt. Gentagne forstuvninger skyldes ofte, at muskler og ledbånd omkring anklen ikke fungerer optimalt, hvorved man har lettere ved at vrikke om igen og igen. I sådanne tilfælde er kiropraktisk behandling og genoptræning nødvendigt for at bryde den onde cirkel

Symptomer fra fødderne kan have mange årsager, bl.a. slidgigt og andre gigtformer, hælspore, nedsunken forfod eller platfodethed. Ved nedsunken forfod og platfodethed kan kiropraktisk behandling kombineret med hjemmeøvelser og gode råd om fodtøj og eventuelle indlæg være en god løsning.

Symptomerne består oftest af smerter under forfod og/eller svang, samt evt. omkring ankel, læg eller endda knæet. Behandlingen består af normalisering af fodleddenes funktion vha. manipulation/mobilisering og påvirkning af muskulatur og ledbånd via massage og øvelser. Er disse tiltag ikke tilstrækkelige, kan det blive nødvendigt at benytte indlæg i skoen som supplement til øvelserne.

Behandling af børn

Generelt

Der findes ingen nedre aldersgrænse for, hvornår en person kan modtage kiropraktisk behandling. Også børn kan have problemer, der relaterer til led og muskler, forskellen er blot, at symptomerne ikke altid kommer til udtryk på samme vis hos børn som hos voksne.

​​

Der er desuden stor forskel i valget af behandlingsteknik, idet behandlingen af børn selvfølgelig er tilpasset barnets fysik - fra spæd til de større børn. Udover behandling kan det være nødvendigt, at forældre og børn hjemme laver supplerende øvelser, som vi vil instruere i, eller der kan være behov for ændringer i barnets vaner.

Hos spædbørn er det hyppigste symptom, der får forældre til at opsøge en kiropraktor kolik eller koliklignende symptomer (se nedenfor). Hos lidt større børn ser vi ofte besvær med at sidde, kravle, stå og gå eller anden motorisk hæmning. 

Hos skolebørnene har nye danske undersøgelser vist, at en betydelig del lider af hyppige smerter fra ryggen, nakken og hovedet. Det kan vi genkende fra klinikken, hvor netop skolebørn udgør en stigende del af vores patienter. Vi har særdeles gode resultater med rådgivning og behandling af disse børn, og vi følger den nye forskning indenfor dette område tæt, så vi til enhver tid kan give den bedste behandling.

Spædbarnskolik

Kolik defineres sædvanligvis ved, at et ellers rask og velernæret spædbarn græder mindst 3 timer om dagen i mindst 3 dage om ugen og i mindst 3 uger. Således siger definitionen ikke noget om HVORFOR barnet græder. Barnet kan ikke sige, hvad der generer med kun skrige.

Der er dog mange grader af kolik og koliklignende symptomer, hvor barnet græder utrøsteligt, krummer sammen og strækker sig ud som en flitsbue og i det hele taget er motorisk uroligt og svært at få til at hvile og sove. Det har i mange år været en udbredt myte, at disse børn græder meget, fordi de har problemer i deres tarmsystem. Nyere forskning tyder imidlertid på, at tarmene ikke kan være den eneste årsag til generne, og mange mener i dag, at smerter fra bevægeapparatet (led og muskler) spiller en betydelig rolle. 

Derfor kan det ved koliksymptomer hos spædbørn være relevant, at barnet bliver undersøgt af en kiropraktor. Vores erfaring er, at det ofte er børn, der har været igennem en enten meget hurtig eller meget lang fødsel, der kan få problemer med led og muskler. Desuden har børn, der har stået skævt i livmoderen eller er blevet født vha. sugekop eller ved kejsersnit mere udsatte for at få påvirkninger af led og muskler. Ud over koliksymptomer er klassiske tegn på led- og muskelirritation hos små børn, at de helst vil ligge med hovedet til den ene side, hvorved der kan være risiko for at udvikle skævhed af kraniet, eller at de helst ikke vil ligge på enten ryg eller mave.​

Slidgigt

Slidgigt er meget hyppigt forekommende. Halvdelen af alle over 40 år og alle over 60 år har slidgigt i et eller flere led og i forskellige grader.

Slidgigt er en kronisk sygdom, der udvikler sig over lang tid, men som ikke nødvendigvis giver symptomer. Når slidgigt giver symptomer, vil disse hyppigst være smerter, stivhed, knasen og skurren i leddet samt hævede og ømme led. Smerterne kan variere fra let baggrundsømhed til skarpe jagende smerter, og de kan være til stede periodevis eller konstant. Typisk er de værst om morgenen og efter hvile, og de bedres med aktivitet. De hyppigst angrebne led er tommelfinger, storetå, nakke, lænd, hofte og knæ. Slidgigt opstår når den brusk, der dækker ledfladerne, langsomt nedbrydes og bliver tynd og ujævn. Der forekommer desuden hævelse af slimhinderne i leddet og den omkringliggende ledkapsel samt påvirkning af muskler og ledbånd omkring leddet. Leddet fungerer ikke normalt, det bliver stift, mindre stabilt og bevægelserne uhensigtsmæssige. Brusken i leddet forsvinder efterhånden helt, og de knogler, der indgår i leddet, forstørres. Ledkapsler og ledbånd bliver tykkere, og musklerne bliver svagere. En meget væsentlig årsag til smerter fra led med slidgigt menes at være spændinger og muskelinfiltrationer i de omkringliggende muskler og overbelastning af musklernes sener omkring det slidte led.

Selv om man har slidgigt, kan man have god gavn af kiropraktisk behandling. Hvis kiropraktoren ud fra sygehistorien og den fysiske undersøgelse mener, at der er mulige slidforandringer, vil der oftest blive foretaget en røntgenundersøgelse for at vurdere dette.

Afhængig af graden af slitage vil behandlingsteknikken blive tilpasset den enkelte person. 

Behandlingen vil bestå af ledmanipulation og/eller mobilisering samt massage, tryk eller stræk af de omkringliggende muskler kombineret med øvelser til hjemmebrug. Kun i tilfælde af svære slidforandringer kan det være vanskeligt at arbejde med de involverede led. Er du i tvivl om, hvorvidt du kan have gavn af kiropraktisk behandling, er du velkommen til at kontakte os med dine spørgsmål. Kiropraktisk behandling kan ikke fjerne slidgigt, men den har en lindrende effekt ved at optimere funktionen af de slidte led og de omkringliggende muskler og deres senetilhæftninger.​ Folk med slidgigt oplever meget tit at have betydelig bedre bevægelighed og mindre ømhed/smerte efter kiropraktisk behandling. Mange mennesker med slidgigt tager stoffet glucosamin. Glucosamin er et sukkerstof, der findes naturligt i kroppen, hvor det holder på væsken i ledbrusk, så den bliver elastisk. Glucosamin medvirker også til at smørre leddene, ligesom det kan hæmme virkningen af de enzymer, som er med til at ødelægge brusken ved slidgigt. Midlet anvendes ved slidgigt, hvor det dæmper smerterne, giver øget bevægelighed i leddene og hjælper med genopbygningen af nyt bruskvæv. Glucosamin virker bedst for let til moderat slidgigt i knæ eller hofte. Ved sværere slidgigt er virkningen mindre god, fordi ledbrusken er så ødelagt, at det er for sent at genoprette skaden. Glucosamin udvindes normalt fra skaldyr, som for eksempel krebs, hvorfor det ikke bør anvendes, hvis man lider af allergi overfor skaldyr.

​​

Forsigtighed tilrådes desuden ved diabetes, da stoffet muligvis kan påvirke blodsukkeret. Nyere undersøgelser har også vist, at det muligvis kan have en negativ effekt på blodets indhold af kolesterol. Har du forhøjet kolesterol, er det derfor en god idé at rådføre dig med din læge, inden du starter på glucosamin.

Kontakt os

Kiropraktisk Klinik, Kolding ApS

CVR: 25469461

Vestertorv 4

6000 Kolding

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at ringe til os.

Telefon: 75 52 72 72

Weekendvagt:

Lør - Søn 09:00 - 10:00

Ring venligst på: 70 20 36 34

Vi sponsorerer:

- KIF-Kolding København

Find vej:

Kiropraktisk Klinik, Kolding ApS
Vestertorv 4
6000 Kolding
Tlf.: 75 52 72 72
CVR: 25469461