Ved pludseligt opståede smerter i ryg og/eller nakke er det en god ide at lægge noget koldt på det smertende sted. Brug en ispose, en pose frosne ærter eller isterninger i en pose. Læg et viskestykke eller et stykke køkkenrulle omkring den kolde pakning. Læg den kolde pakning på det smertefulde sted i 10-15 minutter.
Kuldebehandlingen kan gentages flere gange dagligt med cirka en time imellem behandlingerne.
I sjældne tilfælde kan isen forårsage øget smerte eller ubehag. Skulle det være tilfældet, også efter to til tre forsøg, så stop eller tag en snak med din kiropraktor.
Små børn og ældre bør som udgangspunkt ikke benytte isbehandling. Snak derfor med din kiropraktor først.
Behandling med is er en sikker og effektiv behandling af smertefulde, hævede og anspændte muskler og led, hvis det gøres rigtigt.